Jeg arbejder fuld tid. For første gang nogen sinde. Som 38 årig.
Jeg syntes jeg har været priviligeret at jeg ikke har skullet være på fuld tid før nu. Jeg har været deltids og har haft tid til at tage mig af meget af det herhjemme.
Som sygeplejerske er det nemt at være deltids. Men i min nuværende job, som klinisk vejleder, er man her i landet, kun ansat på fuldtid.
Jeg elsker at være vejleder, men jeg elsker ikke fuldtids arbejde.
Jeg savner at have fri midt på ugen hvor ‘alle de andre’ er på arbejde eller i skole, og jeg kan have tid bare til at gøre hvad jeg har lyst til.
Jeg savner at have tid til at gå på posthuset – det lokale er ikke åbent i weekenden.
Jeg savner at tage på biblioteket. Der er kun aften åbent een dag om ugen.
Det er besværligt at skulle handle samtidig med alle de andre der handler uden for normal arbejds tid.
Men, samtidig elsker jeg at en hverdag er en hverdag, og en weekend er en weekend og at det kan mærkes!
God weekend.











